Blog Image

Blog.SteenMikkelsen.com

Om Bloggen

Denne blog vil beskæftige sig med adfærd, psykologi i markedsføringen, det gamle år og Nauru -verdens 3. mindste stat, der ligger i Stillehavet - Velkommen :-)

Er humoren tilrettet det dumme menneske?

AD Life Posted on Wed, June 09, 2010 23:10:48

Engang sad danskerne samlet hver lørdag aften med kaffen og grinte af ugens tv-satire, som gjorde grin af politikere, politibetjente og kongehus.

I dag kan de vælge hver sin kanal og hver sit komiske program. Derfor er der siden slutningen af 90erne dukket en række nye humoristiske underholdningsprogrammer op, der med fokus på drengerøvsemner som prutter, pik og patter, uacceptabel adfærd og socialt udstødte især tiltaler de yngre seere. Kritikken af magthaverne er væk. I stedet står vores dyrkelse af kendiskulturen for skud.

Det gælder om at hævde sig selv og komme frem på scenen.

Og det kritiserer humorprogrammerne på en sjov og nogle gange begavet måde. Som for eksempel i ‘Klovn’, hvor nogle af seriens personer puster sig op og er fuldstændig forskruede egoister. Casper Christensen er jo bare et så entydigt et dumt svin i det her program.

Den nye satire kræver ikke ret meget af seerne. I modsætning til den politiske satire, behøver den nyere satires seere ikke have kendskab til den senest udvikling i indenrigs- eller udenrigspolitiske sager. Seerne skal blot følge med i populærkulturen. Alle kan jo grine af en tyk mand eller en handicappet, der ser anderledes ud. Man behøver ikke vide noget i dag. Man skal bare have situationsfornemmelse og vide, hvem der er kendt. Og det er noget, der tiltaler det yngre publikum.

Hvor sjovt var det lige?

1970erne
Tv-satiren kørte parodier på dem, som repræsenterede Danmark. Det vil sige, der blev gjort grin med de roller, som politibetjente, politikere og medlemmer af kongehuset indtog. Humoren var oprørsk og var rettet mod magthavere.

1980erne
Magthaverne står stadig for skud. Men satirens kritiske brod retter sig mere og mere mod mediernes eksponering af samfund og politik.

1990erne
I ‘Den gode, den onde og den virklig’ sjove’ var det den småborgerlige middelklasse, der blev gjort grin af. DR’s ‘Tæskeholdet’ i 1996 satte nye standarder for, hvad man kunne tillade sig at gøre grin med.

År 2000…

Humorprogrammer gør op med den sociale korrekthed og fokuserer på celebritykultur. Temaerne er kejtethed, mangel på situationsfornemmelse, identitetsforvirring, social uformåen og intime anliggender som seksualitet.

Hvorfor hedder det skideskægt?




For fede tider på NAURU

AD Life Posted on Mon, June 07, 2010 21:08:38

NEWS: Radaus, Mon, 7 Jun 2010

Nauru er igen uden et fungerende parlament.

Efter fratræden sin anden formand mindre end seks uger efter valget. I tirsdags blev Dominic Tabuna valgt som ny formand for Nauru’s 18 pladsers parlament, siden valget for næsten seks uger siden. Men blot tre dage efter sin tiltrædelse, har hr. Tabuna indgivet sin afskedsbegæring. Det betyder, at han ikke længere har mandat til at opholde sig i kontoret.
Denne udvikling er endnu ikke blevet offentliggjort.
Hr. Tabuna er den anden formand udpeget i Nauru siden valget. Parlamentet vil mødes igen på tirsdag. (På redaktionen har det desværre ikke været muligt at finde et billede af Hr. Tabuna – men så må du nyde udsigten til Parlementsbygningen og NAURUs våbenskjold)

Det er jo også en enorm opgave at styre 11.000 indbyggere, hvoraf de fleste godt kunne trænge til en lille kur…

I en liste over de lande med den største procentdel af overvægtige mennesker, topper Nauru med den største procentdel af overvægtige mennesker, med en alarmerende 94,5% af den voksne befolkning (i alderen 15 +), der er baseret på seneste skøn fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Hver dag hales bunker af barracudaer og forskellige former for marlin og tun op af vandet – nok til mange måltider mad. Men billedet snyder. Fisk og fregatfugle har ikke mulighed for at dække øboernes behov for mad, og både konserves og rent drikkevand skal sejles hertil. Den nærmeste nabo er Kiribati 300 km væk.

Og det er netop indtagelsen af konservesmad, der fremkalder overvægten. Ikke så fedt, men hvad skal de gøre?



Motiverende design kan ændre din adfærd

AD Life Posted on Fri, May 28, 2010 14:39:08

Overtal, lok eller forfør din bruger. Der er mange måder at beskrive Persuasive Design på, men i bund og grund handler det om at påvirke din bruger via interaktion, så han eller hun ændrer adfærd eller holdning til et eller andet.

»Nej tak. Jeg vil da ikke påvirkes til at gøre noget bestemt. Ellers tak.«

Sådan vil de fleste af os nok tænke, hvis vi hørte, at nogle forsøgte at påvirke os til at gøre noget bestemt, når vi var inde på en given hjemmeside.

Men virkeligheden er, at de fleste af os sjældent kan se skoven for bare træer.

Derfor udnytter vi langt fra de muligheder, vi har, når vi er på en hjemmeside. Her kunne lidt hjælp og overtalelse måske få os til at åbne øjnene for det fulde udbytte af eksempelvis en søgemaskine eller et intranet.

Interaktion med computeren

Marianne Lykke og Jette Hyldegård er begge lektorer på Danmarks Biblioteksskole.

De er meget optaget af Persuasive Design og arbejder med emnet i deres undervisning og forskning.

»På mikroniveau kan Persuasive Design for eksempel bruges til at berige informationsformidling eller brugerens udnyttelse og oplevelse med computerteknologi. På makro-niveau kan det handle om at bruge Persuasive Design med det bevidste formål at ændre folks adfærd i en ny og anderledes positiv retning.

»Det er et område, der er opstået i computer science og inden for psykologien – især social- og adfærdspsykologien. I Persuasive Design interagerer computeren med brugerne, så der foregår en dialog mellem dem.« forklarer Jette Hyldegård.

Allerede omkring os

Persuasive Design findes allerede i vores hverdag og bruges aktivt, når nogen ønsker at få brugeren til at ændre adfærd.

»Et godt eksempel fra trafikken er de skilte, man passerer på vejen, der fortæller, hvad ens hastighed er, hvorefter man hurtigt kan regulere eller tilpasse sin adfærd. Handlingen kan være motiveret af tanken om fartbøden eller de medmenneskers liv, man bringer i fare med en forhøjet hastighed,«

Fornærmende forslag og lemmingeeffekt

Selv om både Jette Hyldegård og Marianne Lykke kan se mange fordele ved Persuasive Design, så er der også uhensigtsmæssige konsekvenser ved brugen. Derfor er det et værktøj og nogle designprincipper, der kræver omtanke.

»Det er for eksempel interessant og nødvendigt at indtænke det kulturelle aspekt. Det, der i én kultur kan motivere brugerne, kan i en anden kultur være meget grænseoverskridende eller direkte fornærmende.

»Og de kulturforskelle kan have mange niveauer, lige fra geografi og nationalitet, men også ned i det enkelte biblioteks brugergruppe. Motivation handler i høj grad om værdier, som igen er forbundet med følelser, der kan være svære at få hold på,« siger Jette Hyldegård.

Nemt at komme i gang med

Jette Hyldegård vil ikke vurdere det som svært for folk at komme i gang med at bruge Persuasive Design:

»Nej, det er ikke svært. Udfordringen er, at hvis man skal gøre det fra A-Z, så kræver det, at man tager det alvorligt og arbejder med det. Hvis man vil motivere folk til at ændre adfærd, så skal man kende sine brugere og lave studier af dem. Man skal vide, hvornår det vil være irriterende at få forslag og at intervenere i brugerens interaktion med systemet og hvornår det vil være godt.«

»Det er ikke svært at komme i gang. Der er mange, der gør det allerede, men de har måske ikke tænkt, at det var ‘andet’ end usabillity. Der findes grundbøger, for eksempel Jens Hofman Hansens ‘Motiverende Design’. Den bog er skrevet, så man kan læse den som godnatlæsning. Og så man også læse B. J. Fogg’s bøger om Persuasive Design.«



Er smilehullet en mutation eller et lokkemiddel?

AD Life Posted on Mon, May 24, 2010 09:36:17


Kan man få et kindmuskel-gen?

Smilehuller skyldes en mutation i et eneste gen. Man kan have smilehuller på begge kinder eller kun på den ene kind. Mutationen i genet gør, at muskler i kinden bliver kortere end normalt. Når disse lidt kortere muskler trækkes sammen, så vil man få en forsænkning i huden, og altså et smilehul. Det betyder, at selv om vi kun har en kopi af dette gen, og det andet gen er ‘normalt’, så vil vi alligevel få et smilehul. Dette betyder igen, at hvis ingen af forældrene har smilehuls-genet, så vil et barn heller ikke have et sådant gen.

Dette fænomen kan skyldes flere ting. Det kan forekomme, at barnet har fået en mutation i et sådant kindmuskel-gen, og at smilehullet dermed spontant er opstået, selv om genet ikke findes hos forældrene.

Det er ikke alle ansigtsformer, som er lige egnede til smilehuller

Vi ved for eksempel, at mennesker med gener, som koder for kort ansigtsform, sjældnere vil have smilehuller, selv om de har et gen, som koder for dette. Dette skyldes, at korte ansigter ikke får forsænkninger i huden, selv om man har en lidt kortere muskel i kinden end normalt.

De fleste mutationer er ikke nyttige og mange er direkte skadelige. Så hvad så med mutationen “smilehullet”?Lige netop denne mutation ser i og for sig ud til at være ganske ubrugelig – man har ikke lettere ved at skaffe sig føde, eller man lever ikke længere, fordi at man har smilehuller.

Det er jo unægtelig sådan, at mange synes, at smilehuller er meget nuttede at kigge på. Smilehuller synes ofte forbundet med ungdom og sundhed. Mennesker opfatter måske smilehuller som et tegn på, at man er ung og rask i krop og sjæl.

Dette vil i så fald indebære at naturlig udvælgelse har favoriseret mennesker med netop denne egenskab, og at dem med smilehuller har lidt lettere ved at finde sig partnere at stifte familie med end andre mennesker uden smilehuller.

Så tænk på det næste gang du smiler – du scorer måske uden at vide det 🙂

Hans K. Stenøien, som er professor på Videnskabsmuseet NTNU og tilknyttet Systematik- og evolutionsgruppen har forsket i dette emne.



Er du psykopat?

AD Life Posted on Tue, May 18, 2010 23:04:15

Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de

allerfleste psykopater er ikke kriminelle. Tværtimod går de rundt blandt resten af befolkningen og

gør livet surt for os.

Blandt fagfolk er det en almindelig antagelse, at omkring 2-4% af alle mænd er psykopater, mens

kun 1% af kvinderne er det, svarende til ca. 2% af befolkningen som helhed. Men der er endvidere

en hypotese om, at blandt chefer er andelen større.

Udviser en person manglende skyldfølelse eller anger, når han eller hun skader andre?

Er personen mere bekymret for sig selv end for den skade, som personen forvolder andre?

Lyder det bare som tomme ord, når personen skal forsøge at vise anger?

Undgår personen at påtage sif ansvaret for sine handlinger?

Finder personen altid på en eller anden undskyldning?

Lægger personen skylden på andre, for det han har gjort?

Nægter han enhver form for skyld, selv om beviserne mod ham tårner sig op?

Har personen en enorm opfattelse af eget selvværd?

Praler vedkommende?

Er han arrogant?

Overlegen?

Føler han sig hævet over de regler og retningslinier, der gælder for de a”almindelige mennesker?

Opfører han sig, som om han er centrum for alting.

Er personen veltalende og overfladisk charmerende?

Har han er tiltalende personlighed og er god til at tale?

Underholdende og overbevisende?

Smigrer han ofte andre mennesker?

Fortæller han morsomme historier fra sin strålende fortid?

Er han hamrende ligeglad med andres følelser og velbefindende?

Gør han andre til grin på en ondskabsfuld måde?

Lyver han selv om han bliver grebet i at lyve?

Er han stolt af sin evne til at kunne narre andre?

Kan personen overtale andre til at deltage i projekter, de egentlig ikke ønske deltage i?

Foretager personen sig uærlig ting som kreativ bogføring?

Testen er taget fra Sanne Udsens bog om “psykopater i jakkesæt”. Den er udarbejdet efter en test i magasinet Fast Company og bogen Without Conscience” af Robert Hares.

Det er kun af ren praktiske grunde, at jeg nævner betegnelsen “han”, de steder hvor jeg ikke definerer det som personen.



“Jeg kan godt se, hvad du mener”

AD Life Posted on Mon, May 10, 2010 21:20:19

Når du siger “jeg kan godt se,
hvad du mener” tolkes det som “jeg har forstået det, du har sagt” Dette udtryk
kan kortes ned til “jeg kan godt se”, som afhængig af tonefald, kan udtrykke en
lang række følelser fra overrumplet erkendelse til resignation eller
misbilligelse. Så når der er noget, vi ikke vil se, lukker vi logisk nok øjnene
og forbliver I symbolsk uvidenhed om det, vi kigger på. Oplagte eksempler på
der er, når vi lukker øjnene et sekund eller to eller lægger hænderne over
øjnene for helt at udelukke omverdenen fra synet.

En person, der lukker øjnene
under en samtale, prøver formodentlig at huske klarere – en begrænsning af den
visuele informationsmængde, man udsættes for, styrker koncentrationen. Dybt
forbistrede mennesker lukker også øjnene og tager som regel også en dyb
indånding og sukker dybt, mens de forsøger at beherske deres stigende
irritation.

Der er bla. Identificeret fire
diskrete, ubevidste synlige afværge-signaler, der er tegn på tilbagetrækning
fra en situation, personen ikke ønsker sig I – DET FLAKKENDE BLIK (hastige
øjekast hid og did ) – DET GLIPPENDE BLIK (kan ikke beslutte om øjnene skal
være åbne eller lukkede) – DET UNDVIGENDE BLIK / tomt stirrende eller kigger I
anden retninig) – DET STAMMENDE BLIK (langtrukken blinken). Disse er
afværgesignaler, hvor personen føler sig utilpas ved situationen og føler at
ville modsige det, der bliver sagt uden at kunne det.

Hvis du observerer til de
signaler hos personen, du taler med, kender du din position og din fordel I
samtalen.



Psykisk vold mod hjernen

AD Life Posted on Tue, April 27, 2010 10:18:59

Langtidsholdbare universer er blevet en del af den “opfindsomme” reklamekultur. Og for ikke at miste al for mange kunder bør vi skabe et univers omkring minoritetsgrupper. Indtil nudister begynde at danse linedance – Så kommer reaktionen og undskyldningerne. Men det er nu mest Knoldø jeg har i tankerne. Super optagelser – støvet, mørkt, mudder, truende skyer, mennesker der ser hår under armene som en praktisk foranstaltning mod kulden, roevin og rådden frugt. Og så kommer chokket – Det smukkeste, rendyrkede, elegante, smagfyldte Packshot med tilbud fra Føtex. Kontrasten er så stor, at hjernen slet ikke kan kapere budskabet med så kort varsel. Den vil stadig ha’ linket fra roevinen over til den fine rødvin. Det svarer til, at man har smagt på noget ulækkert og derefter skal ha’ sin livret, mens det andet stadig er i munden. Godt gået begge to – for det må da være to vidt forskellige steder filmen er idégenereret.



Nauru – succes og tragedie

AD Life Posted on Tue, April 27, 2010 10:03:05

Nauru er en verden for sig

Grundlæggende viden, der er værd at
skrive sig bag øret, når jeg med tiden fortæller om nutidens og fremtidens
Nauru (hvis den har én)

Nauru er en lille republik i det sydlige Stillehav,
tidligere kendt under navnet Pleasant Island. Naurus areal er på ca. 20 kvadratkilometer (verdens tredjemindste
land), og øen har en befolkning på omkring 13.000 indbyggere. Øens natur er
præget af brede sandstrande hele vejen rundt og desuden et 300 meter bredt
frugtbart bælte ind mod øens 60 meter høje plateau, der består af guano. En stor del af republikkens
tidligere rigdom kom fra fosfat,
som blev udvundet fra de store guanodepoter på øen. Store dele af denne
formue forsvandt imidlertid på grund af korruption og dårlig
ledelse i 1990’erne,
og med udtømningen af fosfatreserverne er øens fremtid usikker.

Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru:
Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle bliver i dag repræsenteret i flaget, ved den
tolvtakkede stjerne.

Succes og fiasko

I 1968 opnåede Nauru, under ledelse af
høvding Hammer DeRuburt,
selvstændighed, og blev en international anerkendt republik. Fra 1970 udvandt Nauru sin egen fosfat selv,
og blev (regnet pr. person) det næstrigeste land i verden. Indtægten blev delt,
og noget gik ret til nauruerne, og noget blev investeret i forretninger, som
for eksempel landets egne flyselskaber og skibsselskaber, samt en London-musical som ikke opnåede større
succes.

Nedturen

Siden 90’erne minskede
fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom. Dårlige finansielle
satsinger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et
udviklingsland. I januar 2005 blev det kendt at Nauru blev vurderet
som mulig losseplads for australsk radioaktivt affald.

Svøm ikke for langt ud

Koralbasen som Nauru ligger på
har rødder omkring 2000 meter under havoverfladen, og når cirka 61 meter over
havet. En kilometer fra øen er sødybden allerede på 1000 meter. Nauru er direkte berørt af den globale opvarmning, siden
øen kan synke hvis havniveauet stiger yderligere. Temperaturen ligger på 27,5
gr. C hele året. Grundvandet ligger dybt, for vandet synker hurtig ned i den
porøse fosfat. Derfor er grunden tør året rundt og befolkningen må importere
drikkevand I flasker og dunke.

Fede tider

Størstedelen af fødevarene må
importeres som dåsemad, da fiskeri og gartneri ikke kan dække fødevarebehovet.
Denne dåsemadskost har resulteret i adipositet (overvægtighed) blandt
nauruerne, og Nauru er det land i Verden, der har flest tilfælde af diabetes-2

Demokrati eller kaos

27 præsidenter siden 1968, hvor
Nauru fik selvstændighed.



« Previous