Hvem vil du være i dag?

Når du i morgen tidlig tager tøj på, så prøv at spørge dig
selv: Hvorfor er det egentlig de bukser, du tager på? Skyldes det, at det er
sådan, I klæder jer i din klasse eller på din arbejdsplads – er det
socialmekanismen, der spiller ind? Eller er det fordi du synes, de er nye og
anderledes – neomanien, der taler? Vil du måske gerne fremhæve den del af din
krop – er det forførelse, der er dit mål? Der er altså langt mere end overflade
på spil, når du vælger en ny bluse i en butik.

For at forklare, hvordan trends opstår, skal vi først se på
historien.

Paris var det absolutte modecentrum i starten af
1900-tallet. Moden var centraliseret, og det var i byernes by, at alting
opstod. Nogle få designere havde magten, og dikterede hvordan den vestlige
verdens kvinder skulle klæde sig. Coco Chanel og Christian Dior kunne uden
indblanding beslutte, hvor lange kjolerne skulle være.

I midten af århundredet blev også London en vigtig faktor.

Det skyldes blandt andet Mary Quant og hendes miniskirt, og
britiske modeller som Twiggy, der kendetegnede 60’erne. I en lang periode delte
Paris og London modemagten mellem sig, og næsten alle trends udsprang fra de to
byer.

Men i 1990’erne ændrede noget sig. Globalisering fik
indflydelse på moden, og måden, tendenser opstod, ændrede sig sideløbende.

Med digitalisering og internet bliver moden ikke længere
spredt oppefra og ned gennem et hierarki. Paris og London er ikke eneherskende
trendsættere længere.

Moden kommer alle steder fra. Den udvikler – og spreder sig
i højere grad horisontalt eller nedefra og op, og alle kan i teorien påvirke
moden. Selv designerne søger inspiration blandt almindelige mennesker, som da
Vivienne Westwood, en berømt britisk designer, sendte en hel kollektion på
gaden, der var inspireret af hjemløse.

Demokratiseringen kan blandt andet ses på antallet af
såkaldte modeblogs, der er eksploderet de seneste år. Og modebranchen har taget
bloggerne til sig, og lader sig inspirere af dem.

Ifølge Maria Mackinney-Valentin, der underviser og er
trendforsker ved Danmarks Designskole, er der 5 teorier, der hver for sig eller
sammen kan forklare, hvorfor trends opstår.

Socialmekanismen: ‘Mode er et socialt fænomen,’ skriver
Maria Mackinney-Valentin i sin ph.d. afhandling. Historisk set blev tøj brugt
til at vise for eksempel klassetilhørsforhold. I dag gør socialmekanismen sig
gældende i mange sammenhænge, og den er hele tiden i spil. Grupper som punkere,
poptøser eller polerede mappedyr klæder sig alle efter bestemte trends, der er
gældende indenfor netop deres gruppe, og som giver den en følelse af
samhørighed. Trends indenfor de enkelte grupper opstår tit ved, at nogle
enkelte ønsker at skille sig ud, og så bliver de kopieret. Det kaldes også
‘trickle down-effekten,’ hvilket betyder, at moden bevæger sig oppefra og ned,
og spreder sig fra de få til de mange.

Neomani: ‘Mani efter nyt’ kalder Maria Mackinney-Valentin
neomani-positionen. »Trends opstår, fordi vi har trang til – og behov for det
nye,« forklarer Maria Mackinney-Valentin. Neomani kan forklare, hvorfor vi sæson
efter sæson hylder ‘nye’ tendenser, der egentlig ikke er nye. For eksempel har
80’er-fænomenet skulderpuder netop haft en renæssance sammen med hullede jeans
og plateausko. Neomani har rod i det post-moderne samfund, hvor en grundtanke
er, at intet hænger sammen og at alt er tilladt. Der hersker en ‘anything
goes'”-tilgang. Det kan afspejle sig i tøjet, og derfor kan unge kvinder,
der kombinerer fine kjoler med tunge læderstøvler ses som en trend, der har
oprindelse i neomani-positionen.

Markedspositionen: Mode er en industri, og det er en
industri, der er helt afhængig af skiftende trends. Hvis moden var statisk,
ville modeindustrien tjene meget mindre, end den gør i dag, hvor der kommer nye
trends jævnligt. De nye trends skaber omsætning til industrien, og derfor kan
der være trends, der kun bliver trends, fordi industrien skubber dem frem. Når
markedet har fået nok af én ting, holder industrien op med at producere dem og
sætter nye ting i omløb, så der kan komme penge i kassen.

Forførelse: ‘Mode er en del af strategien bag forførelse og
tiltrækning,’ skriver Maria Mackinney-Valentin om Forførelses-teorien. Det
betyder, at et samfunds fokus på skiftende dele af kroppen eller forskellige
kropsidealer bliver afspejlet i moden, og også kønsroller påvirker
Forførelses-teorien. Historisk stammer den fra en tid, hvor kvinder var
afhængige af mænd og måtte klæde sig på for dem. Forførelsespositionen kan ses
i moden lige nu, når der er mere og mere ladylike og feminint tøj at finde,
efter det drengede look har været dominerende i flere år. Der sker et skift i
skønhedsidealer, og det ses i modebilledet.

Tidsånd: Mode kan sige noget om, hvad der optager os på et
givent tidspunkt. Sådan kan man forstå Tidsånd-teorien . I krisetider dækker man
sig til og søger tryghed i tøjet, mens tider med fremgang kan være
karakteriseret ved lettere materialer og lysere farver. Tidsånd-teorien blev
første gang omtalt af Louis XIV (1638-1715), der skal have sagt, at ‘mode er
historiens spejl.’ Der er en række faktorer, der påvirker tidsånden, blandt
andet vigtige begivenheder eller idealer. Eksempelvis bekymrer vi os meget for
miljøet. Derfor er ‘grønt’ tøj blevet mere og mere udbredt, og store kæder som
H&M sælger t-shirts og toppe i økologisk bomuld.

Menneskelig adfærd er mere spændende end nogensinde. I
reklame- og modebranchen gælder det ikke om at ramme en bestemt type. Men ramme
tidspunktet, hvor typen er den person, man vil påvirke.

Forestil dig en advokat, som er far til to børn og papfar
til to andre børn. Han forholder sig både til sig nuværende og tidligere
familie (tænk trend). Han løbetræner om morgenen (tænk trend). Han er advokat i
dagtimerne (tænk trend). Han laver aftensmad (tænk trend). Han mødes med
vennerne i motorcykelklubben (tænk trend). Han spiller rugby (tænk trend).
Hvor, hvornår og med hvad skal han påvirkes?

Tænk dig selv 😉