Engang sad danskerne samlet hver lørdag aften med kaffen og grinte af ugens tv-satire, som gjorde grin af politikere, politibetjente og kongehus.

I dag kan de vælge hver sin kanal og hver sit komiske program. Derfor er der siden slutningen af 90erne dukket en række nye humoristiske underholdningsprogrammer op, der med fokus på drengerøvsemner som prutter, pik og patter, uacceptabel adfærd og socialt udstødte især tiltaler de yngre seere. Kritikken af magthaverne er væk. I stedet står vores dyrkelse af kendiskulturen for skud.

Det gælder om at hævde sig selv og komme frem på scenen.

Og det kritiserer humorprogrammerne på en sjov og nogle gange begavet måde. Som for eksempel i ‘Klovn’, hvor nogle af seriens personer puster sig op og er fuldstændig forskruede egoister. Casper Christensen er jo bare et så entydigt et dumt svin i det her program.

Den nye satire kræver ikke ret meget af seerne. I modsætning til den politiske satire, behøver den nyere satires seere ikke have kendskab til den senest udvikling i indenrigs- eller udenrigspolitiske sager. Seerne skal blot følge med i populærkulturen. Alle kan jo grine af en tyk mand eller en handicappet, der ser anderledes ud. Man behøver ikke vide noget i dag. Man skal bare have situationsfornemmelse og vide, hvem der er kendt. Og det er noget, der tiltaler det yngre publikum.

Hvor sjovt var det lige?

1970erne
Tv-satiren kørte parodier på dem, som repræsenterede Danmark. Det vil sige, der blev gjort grin med de roller, som politibetjente, politikere og medlemmer af kongehuset indtog. Humoren var oprørsk og var rettet mod magthavere.

1980erne
Magthaverne står stadig for skud. Men satirens kritiske brod retter sig mere og mere mod mediernes eksponering af samfund og politik.

1990erne
I ‘Den gode, den onde og den virklig’ sjove’ var det den småborgerlige middelklasse, der blev gjort grin af. DR’s ‘Tæskeholdet’ i 1996 satte nye standarder for, hvad man kunne tillade sig at gøre grin med.

År 2000…

Humorprogrammer gør op med den sociale korrekthed og fokuserer på celebritykultur. Temaerne er kejtethed, mangel på situationsfornemmelse, identitetsforvirring, social uformåen og intime anliggender som seksualitet.

Hvorfor hedder det skideskægt?