Nauru er en verden for sig

Grundlæggende viden, der er værd at
skrive sig bag øret, når jeg med tiden fortæller om nutidens og fremtidens
Nauru (hvis den har én)

Nauru er en lille republik i det sydlige Stillehav,
tidligere kendt under navnet Pleasant Island. Naurus areal er på ca. 20 kvadratkilometer (verdens tredjemindste
land), og øen har en befolkning på omkring 13.000 indbyggere. Øens natur er
præget af brede sandstrande hele vejen rundt og desuden et 300 meter bredt
frugtbart bælte ind mod øens 60 meter høje plateau, der består af guano. En stor del af republikkens
tidligere rigdom kom fra fosfat,
som blev udvundet fra de store guanodepoter på øen. Store dele af denne
formue forsvandt imidlertid på grund af korruption og dårlig
ledelse i 1990’erne,
og med udtømningen af fosfatreserverne er øens fremtid usikker.

Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru:
Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle bliver i dag repræsenteret i flaget, ved den
tolvtakkede stjerne.

Succes og fiasko

I 1968 opnåede Nauru, under ledelse af
høvding Hammer DeRuburt,
selvstændighed, og blev en international anerkendt republik. Fra 1970 udvandt Nauru sin egen fosfat selv,
og blev (regnet pr. person) det næstrigeste land i verden. Indtægten blev delt,
og noget gik ret til nauruerne, og noget blev investeret i forretninger, som
for eksempel landets egne flyselskaber og skibsselskaber, samt en London-musical som ikke opnåede større
succes.

Nedturen

Siden 90’erne minskede
fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom. Dårlige finansielle
satsinger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et
udviklingsland. I januar 2005 blev det kendt at Nauru blev vurderet
som mulig losseplads for australsk radioaktivt affald.

Svøm ikke for langt ud

Koralbasen som Nauru ligger på
har rødder omkring 2000 meter under havoverfladen, og når cirka 61 meter over
havet. En kilometer fra øen er sødybden allerede på 1000 meter. Nauru er direkte berørt af den globale opvarmning, siden
øen kan synke hvis havniveauet stiger yderligere. Temperaturen ligger på 27,5
gr. C hele året. Grundvandet ligger dybt, for vandet synker hurtig ned i den
porøse fosfat. Derfor er grunden tør året rundt og befolkningen må importere
drikkevand I flasker og dunke.

Fede tider

Størstedelen af fødevarene må
importeres som dåsemad, da fiskeri og gartneri ikke kan dække fødevarebehovet.
Denne dåsemadskost har resulteret i adipositet (overvægtighed) blandt
nauruerne, og Nauru er det land i Verden, der har flest tilfælde af diabetes-2

Demokrati eller kaos

27 præsidenter siden 1968, hvor
Nauru fik selvstændighed.